Dansk Jagtpatron Historisk Forening, AQUILA, blev stiftet den 20 januar 1985. Navnet AQUILA, skriften og billedet af ørnen er hentet fra en annonce for en jagtpatron i et gammelt dansk jagtblad. Aquila betyder ørn på latinsk.

Jagtpatronsamlere har ofte samlet i flere år uden rigtigt at tænke over, at de er samlere. Ofte blev en særlig "pæn" patron gemt i en kasse, der ikke blev brugt af. En dag opdager man, at andre har samme tanker, og man falder i snak om, hvad man har og ikke har. Der byttes lidt, og man får lidt at vide om de patroner, man har i hånden. Man får kontakt til andre, der igen kender andre samlere.

Sådan startede foreningen AQUILA den 20. januar 1985 med 13 medlemmer, og der har siden været en jævn tilgang. I dag tæller foreningen 80 medlemmer. I begyndelsen samlede vi alt, selv den mindste forskel talte som en variation. Vi kunne ikke få nok. Vi jagtede efter "nye" patroner. Så opdagede vi, at ville vi have forskellige patroner, så tag på skydebaner i Italien, Frankrig og England, så har du i løbet af få år mindst 15.000 forskellige patroner. Skulle man have alle dem, der er blevet produceret, så er tallet langt over 100.000 forskellige. Det var de færreste, der havde plads til det, hvilket jo ville være ganske uoverskueligt. Derfor har de fleste valgt at vide noget om de patroner, de samler på.

Der er stor forskel på, hvad den enkelte samler på. Nogle kun på danske. Andre tager de nordiske med. Tyskland og England har også mange fine patroner. Men Italien og Frankrig har spyttet patroner ud i et ukendt antal. Så der er nok at samle på. En samler gav sig kun af med at samle på patroner fra de gamle østlande. Det er ret almindeligt kun at samle på pappatroner, nogle kun til 1945. Med de forskellige samlerinteresser giver det rig mulighed for, at man kan have noget at bytte med ved foreningens møder. I korte træk så kom stiftpatronen (pinfire) i 1832. I 1852 kom centraltændingen og i ca. 1894 kom det røgsvage krudt.

Hvad har AQUILA så opnået som forening i løbet af 25 år. I starten skrev vi lidt til hinanden, når vi havde fået fat i sjældne patroner og oplysninger om dem. Disse oplysninger kom så til bestyrelsen, der så udsendte et nyhedsbrev. Det var i starten ikke særligt professionelt, men vi var og er stadig en samling af folk med forskellige job. Ingen af os havde det ringeste kendskab til at lave et egentligt blad. I starten var det med en dårlig kopimaskine. Med tiden foregik det fra scanner via printer, hvilket gav miligheden for at få farve på patronerne, og det gør jo en meget stor forskel.

Noget af en opgave blev det at forklare myndighederne, at det at samle patroner såmen er lige så fredeligt som at samle på frimærker. Det har været foreningens klare mål fra starten, at AQUILA kun skulle beskæftige sig med lovlige formål.

Så kom forbudet mod at være i besiddelse af blyhagl. Det gav nogle problemer med at skaffe de tilladelser, der skulle til. Da forbudet kom fik politiet over 2000 ansøgninger om tilladelse til at samle på patroner. Så mange patronsamlere er der ikke i Danmark. I første omgang blev alle afvist. Ved fornyet ansøgning med påtegning om, at man var medlem af en historisk forening, hvor man ikke bare samlede for egen vinding skyld, men samlede historiske og tekniske oplysninger om patronerne, det gav nogle tilladelser, men mange var svære at få igennem. I dag gives der ingen tilladelser til ladte patroner. Politiet har sat trumf på; de vil have lov til uanmeldt besøg, hvor de kan kontrollere vore samlinger. Fra foreningens side har vi sagt et klart ja, vi har intet at skjule. Kom bare, men vi ønsker kompetente folk til denne kontrol. Nu venter vi på den nye lovgivning fra myndighederne.